Første maj med røde pølser og ministerbesøg

HJALLERUP: Solen skinnede fra en skyfri himmel ind gennem vinduerne i den stor sal hos AOF i Hjallerup, da Socialdemokratiet i Brønderslev fejrede første maj i fredags. 

Arbejdersangbogen lå på bordene side om side med kaffekopperne, og en enkelt rød fane var stillet op i et hjørne. 

Et halvt hundrede var mødt op, og snakken gik livligt ved bordene om bl.a. valget og regeringsforhandlingerne. Det var da også det emne, mødets første taler, fungerende skatteminister Ane Halsboe Jørgensen, startede med at tale om.

Fungerende skatteminister Ane Halsboe Jørgensen var blandt talerne på mødet. Foto: Jørgen Ingvardsen

Hovedvægten i talen lagde hun dog på begreber som sammenhængskraft, rigdom og fællesskab.

- Der er partier, der hele tiden fortæller, at de vil gøre landet rigere. Det har fået mig til at stoppe op og tænke over, hvad det egentlig betyder at bo i et rigt land. Naturligvis betyder det, at hvis man får kræft, er der en kræftpakke, der gør, at man kan komme hurtigst muligt til i et toptunet sundhedsvæsen. Det kræver naturligvis nogle penge, og det er jo ikke, fordi økonomi ikke er centralt. Jeg synes da også, at rigdom er at have en folkeskole, hvor børn har det godt, og hvis de ikke har det, skal de ikke vente to år på at få hjælp. Rigdom er for mig også, at man kan tage sine børn med på fjorden, og der er noget at fiske. At man kan åbne vandhanen, og så er der vand at drikke. Rigdom er også tryghed i nattelivet. Det er også vores fællesskab, det organiserede arbejdsmarked, hvor man faktisk kan leve af at have et arbejde. Det er også at turde se ind i at blive ældre og gammel uden at frygte, hvad det betyder. Alt det, synes jeg, er at være et rigt land. Det betyder ikke bare at sænke selskabsskatten. Det kan godt være, vi skal gøre nogle ting, så erhvervslivet får bedre muligheder, men så skal det jo være for, at der er arbejde til os alle til en løn, man kan leve af, og i et arbejdsmiljø, man ikke bliver syg af. Det skal gælde hele Danmark, så sammenholdskraften er intakt.

Blandt talerne var også Flemming Frederiksen, der er far til Mette Frederiksen. Han ses her sammen med Ane Halsboe Jørgensen. Foto: Jørgen Ingvardsen

Ulighed

- Vi insisterer på, at vi ikke er os selv nok, men er noget for nogen. Det er indbygget i vores samfundsmodel. I det øjeblik, forskellene mellem os bliver for store, mister vi fornemmelsen for hinanden. Vi mister empatien for naboen og bevidstheden om, at der er mennesker, der lever andre liv. Når vi diskuterer disse ting, er vi nødt til at få fakta på plads. Når vi går op mod ulighed på boligmarkedet, er det fordi to ud af tre huse her i kommunen er vurderet til under en mio. Dem er der ingen af i København. Når vi vil gøre noget ved pensionen, er det, fordi to ud af tre er ufaglært eller faglært her. Tallet er markant mindre i hovedstaden. Når vi ikke ser forskellen i vores hverdag, mister vi også evnen til at rumme det.

Tryghed og fællesskab

- Jeg er lidt bekymret efter dette valg, fordi Socialdemokratiet er det eneste parti, som er blevet stemt på alle steder af alle slags mennesker. Det efterlader os med en nærmest umulig opgave hele tiden at skulle repræsentere bredden. Vi er det eneste parti, der denne gang er blevet givet denne opgave. De andre er enten blevet stemt på i byerne eller i provinsen af de unge eller de gamle. Det vil gøre denne valgperiode endnu sværere at gøre stabil. Vi har tænkt os at prøve, og jeg håber, at flere partier vil prøve at favne et helt land.

Til frokost blev der serveret røde pølser til alle de fremmødte. Foto: Jørgen Ingvardsen

- Det handler om tryghed, men det handler også om at være et land, hvor vi som mennesker er noget for hinanden. Fra de lokale fællesskaber til det store fællesskab i et samfund, hvor man ikke får lov at gå i hundene, men hvor vi griber, sagde Ane Halsboe Jørgensen, der efter talen besvarede spørgsmål fra tilhørerne.

Foruden ministeren var der også taler ved suppleant til Europa-Parlamentet, Asser Mortensen, Flemming Frederiksen og Glenn Nikolajsen fra DSU.