Billede beskrivelse

Festlig fodboldlørdag med storsejr og fællesskab

15. juni 2025 kl. 19.00

BRØNDERSLEV: Der var dømt fodboldfest på Brønderslev Stadion den forgangne lørdag. 

Her var Brønderslev IF vært en såkaldt Store Kampdag med et program, der inkluderede de fleste af klubbens hold.

Både børne-, ungdoms- og seniorhold var i aktion på en dag, hvor BI havde kræset ekstra om aktiviteterne med farverige bannere og flag i klubbens røde og sorte farver. Samtidig blev dagens kampe skudt i gang med indløb på stadion, hvor spillerne blev præsenteret som var der tale om Champions League.

Billede beskrivelse

Det sportslige højdepunkt kom, da værternes Jyllandsserie-kvinder leverede en regulær magtdemonstration mod Tornby IF. Med en overlegen sejr på hele 13-0 gav Brønderslev gæsterne en fodboldlektion, som næppe bliver glemt foreløbig. Med sejren rykkede holdet op på førstepladsen og bejler nu for alvor til oprykning.

Billede beskrivelse

Hele dagen var der masser af publikummer på anlægget, hvor der naturligvis var rig lejlighed til at forsøde fodboldkampene med væde til ganen og fylde til maven.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste