Billede beskrivelse

Cirkus i verdensklasse kommer til Brønderslev

07. april 2026 kl. 14.00

BRØNDERSLEV: Det, der betegnes som årets største cirkusforestilling, rammer 12. maj Brønderslev. 

Det sker, når Cirkus Arena slår teltet op på Markedspladsen med et show for hele familien. 

Hanne og Benny Berdino fejrer 50 år som cirkusdirektører og lover en spektakulær oplevelse med prisbelønnede artister, søde dyr og duften af savsmuld.

Bubber og Malene Qvist - kendt fra børneprogrammer som Ramasjang og Rasmus Klump - præsenterer showet, der byder på grin, spænding og magi. 

Publikum kan blandt meget andet glæde sig til sjov og spas med klovnen Michael Alves samt akrobatik i verdensklasse med Quincy Azzario og Rubel Medini. 

Forestillingen inkluderer også cykelakrobatik, stunts, illusioner, elegant hesteopvisning og imponerende jonglering. 

Med 2,5 timers underholdning samles familien om en livsbekræftende oplevelse i rigtig cirkusstil.

Billetterne er allerede til salg og kan blandt andet købes via Ticketmaster.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste