Seneste nyt
Billede beskrivelse

Brønderslev Marked åbner med en ungdomssatsning

15. august 2026 kl. 06.01

BRØNDERSLEV: Sommeren synger snart på sidste vers, men inden vi kommer dertil, så er der en masse uforanderligt, vi lige skal igennem: På markerne moser høstmaskinerne rundt, skolebørnene pakker deres skoletasker og tager fat på et nyt skoleår, skovbrande og udtørrede floder i Europa er på nyhedsdagsordenen. 

Og så holder Markedsudvalget pressemøde for at varme op til årets Store Brønderslev.

Det forgik igen i år i Den Gule Hal på markedspladsen, hvor der blev disket op med pølser og brød til de fremmødte.

Billede beskrivelse

Formand Carsten Overgaard bød velkommen og PR-ansvarlig Michael Wittrup fortalte om årets program, der til forveksling ligner programmerne for de foregående år. 

Billede beskrivelse

Men lidt nyt er der selvfølgelig altid:

- I år prøver vi at lave et program på åbningsdagen - fredag eftermiddag - hvor vi har et program mere målrettet imod ungdommen. Der vil på den lille scene ved Markedsteltet være forskellig optrædener. Det er et program, som er lavet i samarbejde med kulturskolen, fortæller Michael Wittrup.

- Og hvis vejret holder er der lagt op til et fantastisk marked med et spændende program, fortsætter den PR-ansvarlige.

Cirka 35 deltog i pressemødet, og der blev efter præsentation af programmet hygget med pølser, fadøl og sodavand. HC fra markedsudvalget var grillmester.

Store Brønderslev Marked er i år fra 28. august til og med 31. august.

Næste mandag kridtes markedspladsen op, så der er nøjagtige pladser parate til kræmmere og tivoli.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste