Billede beskrivelse

Bokser fra Brønderslev kæmpede tæt DM-finale

25. november 2024 kl. 17.02

BRØNDERSLEV: Mansur Gaurgaev fra Brønderslev Bokseklub var i weekenden i Brædstrup, hvor han kæmpede om det danske mesterskab i weltervægt.

Mansur Gaurgaev leverede en flot præstation, selv om han ikke blev dansk mester. Men det var lige-ved-og-næsten.

Fredag vandt Mansur Gaurgaev sin kvartfinale med dommerstemmerne 5-0, og i lørdagens semifinale sejrede han med dommerstemmerne 4-1 og var klar til finalen, hvor han mødte Maher Khatib fra Hornslet.

Billede beskrivelse

Bokseren fra Hornslet vandt en tæt kamp med dommerstemmerne 4-1. Der var altså en af dommerne, der mente at Mansur Gaurgaev vandt finalen, mens der var fire dommere der havde Hornslet-bokseren som vinder.

Nederlaget i finalen ændrer dog ikke ved, at 20-årige Mansur Gaurgaev er en bokser, vi bør forvente meget af.

Inden DM-stævnet havde han kun bokset to kampe - efter et års pause på grund af en skade. Så at nå frem til finalen om det danske mesterskab som han kun tabte knebent, peger godt for fremtiden.

Mansur Gaurgaev var den eneste bokser fra Brønderslev Bokseklub, der deltog i danmarksmesterskaberne

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste