Billede beskrivelse

Anne Linnet synger julen ind i Brønderslev

21. oktober 2025 kl. 11.01

BRØNDERSLEV: Juletiden nærmer sig, og med den venter vanen tro et væld af musikalske oplevelser. 

I Brønderslev Kirke inviteres 18. december indenfor til en stemningsfuld julekoncert med Anne Linnet. 

Publikum kan se frem til en aften fyldt med såvel Linnets egne klassikere, som andre af de smukkeste julesange, fremført med sangerindens karakteristiske inderlighed.

Anne Linnet har i mange år været en fast del af danskernes musikalske jul. Med sig til koncerten i Brønderslev har hun pianist Markus Lindell, korsanger Julie Lindell og guitarist Kasper Falkenberg, som alle er med til at skabe den særlige stemning, der kendetegner Anne Linnets julekoncerter.

Arrangementet er offentligt og arrangeres af SIND Skolerne Aalborg.
Koncerten begynder kl. 19.30, og billetter kan købes via ticketmaster.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste