Billede beskrivelse

37 kunstnere kommer til Stenum denne weekend

24. marts 2025 kl. 06.01
Opdateret kl. 07.40

STENUM: 37 kunstnere er på plads, når den årlige kunstudstilling på Tolstrup-Stenum Friskole den kommende weekend løber af stablen.

Udstillingen har for vane at tiltrække store besøgstal og igen er der lagt op til to dage med vidt forskellige kreative udtryk. Mantraet er, at minimum en fjerdedel af udstillerne skal være nye. Det er også tilfældet denne gang. 

Alt fra keramik og malerkunst til tekstiler, glas, smykker og skulpturer er at finde på skolen. Her er gange og klasselokaler omdannet til gallerier, hvor nogle af kunsterne også bidrager med arbejdende stande.
I forhallen er der en udstilling med blomster, hvor der også mulighed for at købe en buket. 

Billede beskrivelse

Gymnastiksalen er omdannet til café. Her sælger skolens 6. klasse blandt andet sodavand, øl, kaffe og lagkage.

Keramiker Pia Scharling Pedersen har lavet vasen, som udsmykker forsiden på udstillingsfolderen. Hun har værksted i Brønderslev og arbejder med såkaldt pladeteknik. Gennem årene har Pia Scharling Pedersen udstillet mange steder i Nordjylland. Tidligere også på Tolstrup-Stenum Friskole.

Udstillingen åbner lørdag den 29. marts kl. 13. På førstedagen holdes der åbent til kl. 17. Søndag kan værkerne ses i tidsrummet 10 til 17.

Begge dage underholder skolens kor kl. 15.

Der er i øvrigt gratis entré til udstillingen, som er den 32. i rækken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste