Billede beskrivelse

Dronninglund Dyreklink blev reddet på målstregen

09. december 2022 kl. 16.58

DRONNINGLUND: Dronninglund Dyreklinik meldte i sidste uge ud via facebook, at klinikken lukkede, og det gav rigtig mange udtryk for, at de var kede af.

Men tirsdag i denne uge kom der pludselig andre toner ud på klinikkens facebook-side: 

- Reddet på målstregen!!, skrev klinikken, der kunne oplyse, at Dronninglund Dyreklinik er blevet købt af Vodskov Dyreklinik og åbner igen på mandag 12. december.

Igen udløste det en masse reaktioner, herunder: Sådan, dagens bedste nyhed, hurra, super.

Brug for en dyrlæge

Dyrlægerne i Vodskov kendte i forvejen Dronninglund Dyreklinik, fordi de havde et vagtsamarbejde med dem.

- Dronninglund er en stor by, hvor der altid har været en dyrlæge, så det føler vi lidt, at byen fortjener. Vi kan også se, at der er mange glade kunder deroppe. Der er ligesom brug for en dyrlæge i Dronninglund, fortæller Christopher Thyrrestrup, der er dyrlæge i Vodskov.

Christopher Thyrrestrup møder selv ind i Dronninglund i næste uge, hvor klinikken i første omgang starter op på deltid. Nogle af de kendte folk kommer til fortsat at være på klinikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste