Valget nærmer sig, og det betyder masser af valgmøder og politisk aktivitet overalt. Foto: Privat foto
Det sker

Valgflæsk og valgmøder

26. oktober 2021 kl. 11:18

Valgkampen er nu for alvor gået ind i den sidste og afgørende fase. Det betyder masser af vælgermøder. Det gælder således et arrangement 2. november på Hjørnet, Nørregade 1 i Dronninglund. Her inviterer Dronninglund Borgerforening til valgflæsk kl. 18. Valgmødet forventes at starte kl. 19.

Alle partier er inviteret, og flere har allerede meldt deres ankomst. Hver politiker får et par minutter til at præsentere sig selv. Hvis borgere har forslag til emner, må de meget gerne maile dem til borgerforening@dronninglund.dk snarest, så politikere har mulighed for forberedelse. Man kan naturligvis og stille spørgsmål og komme med kommentarer under mødet. For at sikre, at der er valgflæsk nok, er tilmelding til spisning nødvendig på dronninglund.nemtilmeld.dk.

Dronninglund Seniorer

Også Dronninglund Seniorer afholder valgmøde. Det sker 3. november kl. 15. Der lægges dog ud allerede kl. 13.30 med banko efterfulgt af kaffe, inden politikerne tager over kl. 15.

Det bliver tale om et gammeldags vælgermøde med en runde for hvert parti og derefter spørgsmål fra salen.

- Vi interesserer os for alt, men vil selvfølgelig gerne høre, hvad godt der er til os i den nye byrådsperiode, siger Karin Buur Andersen, formand for Dronninglund Seniorerne. Hun oplyser videre, at der også denne dag er valg til Ældre Rådet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu