Billede beskrivelse

Valentinskoncert fylder Voer Kirke med kærlighedssange

01. februar 2024 kl. 06.00

På valentinsdag onsdag 14. februar kl. 19.30 giver Lasse Sandkamm og Mai Skytte koncert i Voer kirke. Denne aften kommer til at stå i kærlighedens tegn, for netop denne dag er kærlighedens officielle dag.

Det nordjyske par, der også danner par privat, har spillet til mere end 300 vielser rundt om i landet. Denne aften vil de fylde kirken med kærlighedssange, hvor de vil fortolke både de nye, moderne og de gamle, traditionsrige lovesongs i akustiske versioner. Aftenen er for alle, der ønsker at indhylle sig i kærlighed på denne valentinsdag.

Det bliver Mai Skyttes sidste koncert som kirkesanger ved Voer og Agersted Kirker, da hun har fået andet arbejde til marts.

At fejre valentins dag er i øvrigt i modsætning til USA og England et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, og undersøgelser viser, at det er mest udbredt blandt de 18-34 årige. Dagen er opkaldt efter den romerske præst Valentin, der trodsede pavens dekret om, at romerske soldater ikke måtte gifte eller forlove sig på denne dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste