Ungdomssymfoniorkester til købstadsjubilæum
Koncerten finder sted i anledning af starten på jubilæet i Brønderslev
I anledning af starten på fejringen af købstadsjubilæet afholder Kulturskolen koncert med Nordjyllands Ungdomssymfoniorkestret (NUS) fredag 6. august kl. 16.00 i multihallen på Skolegades Skole.
NUS er et fællesprojekt for alle musik- og kulturskoler i Nordjylland, og der afholdes tre weekendstævner og et sommerstævne hvert år. Brønderslev gik glip af et stævne i februar pga. af covid19, men det er lykkedes at få sommerstævnets afslutningskoncert i stedet for. NUS har tidligere bl.a. spillet i DR’s Koncertsal og til operafestivalen i Rebild.
Det er lykkedes at få den professionelle anerkendte dirigent Henrik Vagn Christensen til at indstudere repertoiret og dirigere koncerten, hvor der udover musik fra det klassiske repertoire, også vil blive spillet, en til lejligheden arrangeret udgave af Brønderslev Marchen, der netop er skrevet i 1921 af Alex Bilhage.
Alle er velkomne og der er gratis adgang til koncerten.