Travl torvesommer i Hals
De traditionelle torvemarkeder begynder 19. juni
HALS: Sommer i Hals er også handel og torveliv. Hals Erhvervsforening er klar til endnu en sæson med de stemningsfyldte torvemarkeder i midtbyen.
Det første i rækken løber af stablen onsdag 19. juni. Herefter går det løs hver onsdag til og med 14. august. I alt ni markeder er på plakaten, og går det som vanlig indfinder flere hundrede kræmmere sig med boder og stande.
Undervejs har erhvervsforeningen også planlagt to Open by Night-arrangementer. Her frister byens næringsliv med gode aftentilbud. Det sker 18. og 25. juli.