Jens Rasmussen vil sammen Hedvig Knive stå i spidsen for fællessangaftenerne på Kunstcentret. Foto: Privat foto
Det sker

Syng med i Dronninglund Kunstcenter

FÆLLESSANG: Dronninglund Kunstcenter inviterer til fællessang fire aftenen i løbet af efteråret og vinteren

24. oktober 2021 kl. 06:00

Når vi ser tilbage på tiden med corona, restriktioner og nedlukninger, ser vi heldigvis også tilbage på en tid, hvor det at synge sammen både fik en opblomstring og for mange også en ny betydning. Overalt fra altaner, torve, pladser, private haver og på mobiltelefonernes skærme oplevede mange glæden ved at synge sammen og på den måde mærkede fællesskabets betydning.

- Rigtig mange kan sikkert nikke genkendende til, at det at synge sammen skaber glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Det har forskere fundet gode forklaringer på. Vi synkroniserer hjerterytme, producerer lykkehormoner og kolesteroldæmpende stoffer, når vi synger sammen, fortæller Jens Rasmussen, der sammen med Hedvig Knive arrangerer fællessangaftenerne.

Netop det boost, som fællessangen har fået gennem tiden med corona, er baggrunden for, at der fire gange i løbet af efteråret og vinteren bliver ”Syng-sammen-aften” på Dronninglund Kunstcenter.

Første gang er torsdag 28. oktober kl. 19.00 - 21.00, hvor alle, der har lyst til at synge med på et udvalg af både kendte og nye sange fra Højskolesangbogen, er velkomne.

De fire sangaftener afvikles i Kunstcentrets café på. Der er under arrangementet og i pausen mulighed for at købe vin, kaffe og kringle, øl og vand og snacks.

- Det er gratis at deltage, så bare kom glad og syng med, lyder det fra Jens Rasmussen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu