Sommerfest i Sterup
Mange aktiviteter på programmet til fest over to dage
STERUP: Der er blandt andet trailermarked, tallotteri og besøg af veterankøretøjer, når man lørdag 4. august tager hul på årets sommerfest i Sterup.
Senere på dagen er der også havetraktortræk, rundboldturnering og fælles spisning på programmet, og lørdag aften er der fest og dans i teltet med levende musik af De Tre Musketerer.
Søndag middag fortsætter man med sommerbanko i forsamlingshuset.
Der kræves tilmelding til lørdagens fællesspisning.