Samtaleløb starter op igen
Efter et par års pause vil Jerslev Kirke og sognepræst Ann Sofi Lægsgaard inviterer til samtaleløb igen.
Det foregår torsdag 16. november klokken 16, og mødestedet er Jerslev Kirke.
- Her reflekterer Ann Sofi Lægsgaard kort over dagens emne, inden deltagerne sendes ud på korte ruter to og to. Både løbere og gående er velkomne, og på ruten taler man sammen om emnet ud fra nogle spørgsmål, som sognepræsten har forberedt.
- Under samtalen vil deltagerne få reflekteret over nogle ting i fællesskab, som man ikke normalt skænker mange tanker i hverdagen. Man afslutter sammen tilbage ved kirken og er færdige kl. 17, lyder det.