Samtalekraft
En snak om hverdagshandlinger i samtalekraft
BRØNDERSLEV: Med Samtalekraft vil vi kaste et blik på værdien af de små hverdagshandlinger, og deres betydning for det gode liv og hverdagsglæde.
Med Samtalekraft vil vi sætte Brønderslev Kommunes tre borger- og kulturforeninger - Borger9700, Hjallerup Kultursamvirke, og Dronninglund Borgerforening, og deres netværk i stævne til en samtalesalon i salen på Brønderslev Bibliotek.
- Her skal I høre spændende foredrag fra mennesker, som selv har vendt op og ned på deres hverdag, og taget et aktivt valg om et leve et liv uden for normens rammer, lyder det fra biblioteket.
- Herefter skal foreningerne med hinanden samtale og diskutere om, hvad I selv sætter pris på i jeres hverdag, og hvad I måske gerne ville ændre eller gøre anderledes - både i den nærværende hverdag, men også i et større perspektiv.