Billede beskrivelse

Så er der dans: Forening afslutter sæsonen med et brag

20. marts 2024 kl. 06.00

Det bliver med garanti festligt, når Brønderslev Sportsdanserforening den 6. april samler op på sæsonen med et stort afdansningsbal. Det foregår i Vendelbohallen i Serritslev, hvor dørene åbnes kl. 14.30.

Kl. 15 er der fælles indmarch og siden går det løs med flotte opvisninger fra alle foreningens hold. Således fristes med alt fra hip-hop og MGP til klassisk pardans på en dag, som også byder på mulighed for spisning. Smørrebrød kan bestilles på forhånd inden den 21. marts og ellers er det bare at læne sig tilbage og nyde en underholdende dag for hele familien.

Børn og dansere kommer gratis ind, mens voksne må slippe 75 kr. i entréen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste