Ridelejr for voksne
Dagene byder på dressur, skridtture, ringridning, agility samt masser af hyggeligt samvær
ULSTED: Mens Ulsted Rideklub sidste sommer stod i spidsen for en ridelejr for børn og unge, så barsles der nu med en tilsvarende for ryttere over 18 år.
I dagene fra den 14. til den 18. juli er der således voksen-ridelejr på plakaten. Ifølge klubben kan deltagerne medbringe egen hest eller låne en af klubbens. Berider Maria Nørheden underviser hver dag i både dressur og spring. Undervisningen retter sig mod såvel begyndere som øvede. Derudover omfatter lejren skridtture, ringridning, agility samt masser af hyggeligt samvær. Der arrangeres overnatning i såvel rytterstuen som i medbragte campingvogne, og deltagerne hjælpes ad med madlavning.
Tilmelding foregår via sms-henvendelse til Maria Nørheden.