Påsken varer lidt længere på Kunstcentret

Påskeudstillingen trak igen i år mange gæster, og den fortsætter lidt endnu

22. april 2019 kl. 17.51

DRONNINGLUND: Hvis man ikke har fået nok af kunstudstillinger i påsken, hvor der jo var snesevis af udstillinger, så kan man fortsat nå at se udstillingen på Dronninglund Kunstcenter. Den varer nemlig lidt længere end de fleste og slutter først på søndag. Her udstiller 18 kunstnere billedkunst og kunsthåndværk.

Med så mange kunstnere på samme udstilling er der meget at kigge på og en stor variation i materialer og udtryksformer. Der er kunstnere, der har udstillet der i mange år, og en række nye, der for første gang udstiller i Dronninglund. Årets påskeudstilling rummer både tradition og fornyelse, og den er som altid en berigende oplevelse og absolut et besøg værd. Den slutter på søndag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste