På torsdag er der Go’ Aften Brønderslev i juleversion. foto: Brønderslev Handel
Det sker

På torsdag kommer Julemanden: Go’ Aften Brønderslev med jul og fyrværkeri

23. november 2021 kl. 13:00

Torsdag 25. november er der lagt op til alletiders hyggelig aften, når Brønderslev Handel på vegne af byens mange butikker inviterer til årets sidste udgave af Go´ Aften Brønderslev med markering af afslutningen på fejringen af 100-års købstadsjubilæum og Julemandens ankomst foruden naturligvis åbent i butikkerne til kl. 21.00.

Det oplyser handelschef Peter Karstrøm Vagning i en pressemeddelelse.

- Vi har fået besked fra Julemanden om, at han lander i Brønderslev, nærmere bestemt på taget hos Mr. Agerbæk, kl. 17.00. Det ser vi rigtigt meget frem til, oplyser handelschefen.

Julemand, juletræstænding og monstre

I lighed med tidligere inviteres der til en frisk gåtur igennem byens gader i selskab med Julemanden og med Torvet ved Seeds og Bog & Idé som endestation. Her vil Julemanden kl. 17.30 assistere med at tænde byens juletræ og indvielse af byens nye julebelysning.

- Ud over Julemanden, er der desuden meldinger om, at nogle særlige monstre også har sat kursen mod Brønderslev og vil ”husere” i området ved Algade og Nygade. Aftenen kan derfor gå hen og blive uhyggelig hyggelig!, melder Peter Karstrøm Vagning.

Drillenisserne på spil i gaderne

Han melder også om, at en Drillenisse også har planer om at bevæge sig rundt i byens gader og ”drille” kunderne.

- Det er koldt og man må gå sig varm, og netop derfor er flere af aktiviteterne mobile og vil kunne mødes flere steder på gaderne i midtbyen. Herunder også Snedronningen, som med sin smukke fremtoning lyser op og spreder lys og stemning denne mørke vinteraften.

Pølser, æbleskiver og fyrværkeri

I samarbejde med Sparekassen Danmark rundes 100 års købstadsjubilæet af med pølser og brød, som man vil kunne nyde foran banken på Albani Torv og samtidig se nærmere på den nye julebelysning.

Go´ Aften Brønderslev slutter foran rådhuset, hvor der vil være fyrværkeri netop som afslutning på jubilæet, og der vil blive budt på asti, sodavand og æbleskiver

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu