Billede beskrivelse

Over 400 gæster forventes at deltage i årets sommerfest

29. maj 2024 kl. 12.42

KLOKKERHOLM: Der er lagt op til årets sommerfest, når Klokkerholm Idrætsforening og Klokkerholm Hallen i forening 15. juni slår dørene op til en, som de selv betegner det, uforglemmelig fest.

- Det bliver en aften fyldt med god musik, lækker mad og et væld af forfriskende drikkevarer, lyder det fra Johanne Fynbo Toftelund, der er medlem af eventudvalget under KIF.

- Vi er stolte over at præsentere det energifyldte band ’Petrols’, som vil sørge for den perfekte lydkulisse hele aftenen. Det er ikke kun musikken, der vil være i højsædet, for vi har også sørget for et lækkert udvalg af mad, der vil tilfredsstille enhver smag, samt en velassorteret bar, der serverer forfriskninger. Vi er glade for at kunne byde over 400 forventningsfulde gæster velkomne og ser frem til en fantastisk aften, slutter Johanne Fynbo Toftelund, der videre oplyser, at dørene åbnes kl. 17 og at billetter kan købes på: https://klokkerholmif.nemtilmeld.dk/16/.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste