Billede beskrivelse

Oplev hverdagen for 170 år siden

21. marts 2023 kl. 06.00

Med forårets komme inviterer Dorf Møllegård til åbning af udstillingen ’Livet i Dorf Vandmølle’. Den åbnes af Runa Christensen 1. april kl. 10 på Dorf Møllegård. Efter åbningen vil der være rundvisninger i vandmøllen og stuehuset. Museet vil være vært ved et let traktement.

Livet i Dorf Vandmølle er en interiørudstilling i beboelsesrummene i vandmøllen på Dorf Møllegård. Udstillingen skal give museets gæster en oplevelse af og forståelse for, hvordan livet har været i vandmøllen før i tiden. Rummene indrettes med interiører som omkring år 1850. Frem til 1870 boede møllerfamilien i vandmøllens små rum, hvor alle hjemmets hverdagsopgaver blev varetaget.

Samme dag er der sæsonåbning af Dorf Møllegård. Museet vil fra 1. april holde åbent kl. 10-16 alle weekender og helligdage samt alle dage i juni, juli og august.

- Vi håber på, at mange vil kigge indenfor til åbningen af museets nye udstilling 1. april kl. 10, udtaler direktør for Museum for Forsyning og Bæredygtighed, Anne Provst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste