Billede beskrivelse

Oplev dette års juleteater: Drama og spænding på Nisseversitetet

12. november 2023 kl. 13.01

På den fineste skole i julemandens land, Nisseversitetet, er ikke kun julen, men selve julemanden i fare! Mørke kræfter gør livet surt for alle, og det er nødvendigt at stå sammen, hue ved hue.

I denne julegyser i 2 akter vil I opleve stort drama! For hvem frygter ikke et angreb på julen?! Hvordan mon det hele ender? Bør julegaver standardiseres? Er rensdyrpleje vigtigt for alle at kende? Kan en kat have røde hunde? Hvad er kvadratroden af den samlede længde på højden og bredden af julemandens næsehår? Og er de mindste huer nogle gange de klogeste?

Skyd julen i gang i BASaren og kom og få svar på dette og meget mere i denne julegyser for nisse og ikke-nisser mellem 6-96 år!

Døren åbnes en halv time før forestillingen starter.

Hvornår? Fredag den 17. november kl. 19

Hvor? BASbio, Brønderslev

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste