Kenneth Bremer fik en blodprop i hjernen i 2019 og mistede evnen til at tale. Det fortæller han og andre i samme situation om i Brønderslev Hallerne tirsdag 3. maj.Privatfoto
Det sker

Om den dag Kenneth mistede evnen til at tale - og tiden efter

02. maj 2022 kl. 06:00

Der var fuld fart på livet for Kenneth Bremer frem til 2019. Han var rektor på et gymnasium, havde en master i ledelse, var en glad far til tre børn og en tilfreds ægtemand - og troede, at det var sådan, livet skulle blive ved med at være. Lige indtil 1. november, hvor han fik en blodprop i hjernen og mistede evnen til at tale.

I dag har han, via intensiv genoptræning, fået lidt af evnen tilbage, men taler efter eget udsagn l a n g s o m t - og glemmer mange ord undervejs. Jobbet er væk, men han har fået andre fællesskabet - bl.a. i Hjerneskadeforeningen, hvor han holder foredrag sammen med ligesindede.

Hvis man vil høre mere om Kenneths liv, kan han opleves tirsdag 3. maj i Brønderslev Hallerne kl. 16, hvor han sammen med to ligesindede, nemlig Peter Meyer og Yago Bundgaard fortæller om at at få ændret sit liv på et sekund. Og om hvordan man kommer videre.

Peter Meyer har etableret en gruppe på Facebook, ”Afasi-gruppe”, som han arbejder på sammen med Yago Bundgaard og Kenneth Bremer.

Det er Hjerneskadeforeningen Aalborg, der har arrangeret foredraget, som koster 30 kr.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu