Billede beskrivelse

Nu er bogen om det nedlagte sygehus færdig

02. november 2022 kl. 07.02

I 2015 blev Dronninglund Sygehus nedlagt efter at have virket som hele egnens sygehus i 130 år. Det var i mange år områdets største arbejdsplads, og en stor del af Østvendsyssels befolkning er gennem årene blevet opereret og behandlet der. Mange mennesker har ligeledes haft sygehuset som arbejdsplads, så der er naturligvis masser af både dramatiske, sørgelige, glædelige og morsomme historier om stedet.

Mange af dem har bogens forfatter, journalist Flemming Retbøll, gravet frem. Han har søgt i arkiver og talt med en masse mennesker, som har oplevelser, historier og anekdoter at fortælle.

Billede beskrivelse

Det er der kommet en omfattende og smuk bog ud af med masser af billeder og gode historier.

Det er Sygehusets Støtteforening, der står bag udgivelsen, der finder sted ved et arrangement på Hjørnet i Dronninglund torsdag 10. november klokken 14.00. Her vil Flemming Retbøll fortælle om bogen og dens tilblivelse.

- Det bliver sandsynligvis det sidste, man hører fra Støtteforeningen. Sygehuset er nedlagt og vil aldrig genopstå, så det giver efterhånden ikke mening at bevare foreningen, siger dens formand, Frits Danielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste