Musikalsk forestilling for de mindste
Forestillingen 1-2-3-nu kan opleves på Brønderslev Bibliotek 27. april
BRØNDERSLEV: Lørdag 27. april kl. 10 kan man opleve en musikalsk og interaktiv forestilling for de et til fem-årige på Brønderslev Bibliotek
Forestillingen hedder ”1-2-3-nu” og indeholder blandt andet skyer, der svæver over byer, en gravko der laver en kæmpe stor bunke jord, lige til at kravle op i og en sommerfugl der ikke kan fanges.
- Det er noget af det, du kan opleve, når den store popup-bog der med popups, levende billeder og overraskelser tager os alle med på en musikalsk og sanselig tur ud i virkelighedens verden. ”1-2-3 nu” er en forestilling med fokus på sange, musik, bevægelse og interaktion, skriver Brønderslev Bibliotek.