Billede beskrivelse

Mød Lasse og Mathilde i Brønderslev

11. april 2023 kl. 14.00

- Der er få mennesker, man bare skal omtale ved fornavn for at alle ved, hvem det drejer sig om. Lasse og Mathilde er to af dem, og vi er glade for og stolte af, at de kommer i BASaren og optræder 29. april.

Sådan siger Arne Mogensen om koncerten, der er det næste musikalske arrangement i BASaren i Nørregade, Brønderslev.

- I en urolig verden er der brug for at mødes, at være sammen om de budskaber, der bringer fred i sjælen; et smil, latter og eftertænksomhed. 

- Stemningsfulde melodier, meningsfyldte tekster og gode historier og anekdoter er Lasse og Mathildes varemærke og garanti for en aften med indhold, lyder det i en pressemeddelelse.

De to er blevet ikoner, og har været der for publikum siden 1975 i alle mulige sammenhænge.

Fra store festivaler til små klubber og foreninger, opvarmning for Bob Dylan/Santana i Parken,  Gi’ en hånd til Afrika samme sted og ikke mindst Midtfyns Festival, som de var med til at starte.

- Inspirationer fra New Orleans, Daniel Lanois Kingsway Studio og samarbejdet med de bedste musikere i Danmark, har skabt den helt unikke stil der kendetegner duoen med det fynske ophav.

Billetter sælges i forsalg på www.basbio.dk og i døren fra klokken 19.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste