Billede beskrivelse

Matadoren i Holtet

Bliv klogere på købmand Bech, der var Holtets Mads Skjern

10. november 2019 kl. 09.31

HOLTET: De færreste ved formentlig, at Holtet har haft sin helt egen Mads Andersen Skjern, nemlig købmanden Thorvald Bech. Søndag 17. november kan man blive klogere på matadorens virke ved et arrangement i klubhuset hos Holtet IF.

Thorvald Bech byggede hus og etablerede sig i 1909 som købmand i Holtet, der dengang bestod af et par gårde og en mølle. Men Bech så muligheder og var en driftig forretningsmand. Det gik så godt, at han i 1924 byggede en ny stor købmandsforretning. Han handlede med alt, byggede huse og lånte folk penge til at bygge for.

Ved arrangementet viser Klem Thomsen og Tove Michelsen fra Hals Arkiv billeder fra købmand Bechs aktive periode mellem 1909 til 1942. Holtet-Gåser Landsbylaug står bag tiltaget, der løber af stablen i tidsrummet 14 til 16. Tilmelding er påkrævet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste