Lørdagsballer i forsamlingshuset
Safari-Band er først på scenen i Ulsted
ULSTED: Ulsted Borgerforening står bag, når der to gange i løbet af efteråret inviteres til lørdagsbal i forsamlingshuset.
Den 14. september spiller Safari-Band op til dans, og den 12. oktober er det Pet Mics, der leverer tonerne.
Begge arrangementer løber af stablen mellem klokken 20 og 01, og der er mulighed for at købe smørrebrød.