Løb i den gode sags tjeneste: Mulighed for at vine masser af præmier
Om man vil løbe langt, knapt så langt, gå, cykle eller padle er helt individuelt, når der lørdag den 7. oktober er Lyserød Lørdag i Hals. Traditionen tro er den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse med i det landsdækkende motionsarrangement til fordel for indsatsen mod brystkræft.
Hals Søsportscenter udgør omdrejningspunktet for tiltaget, der for løberne omfatter både hel- og lavmaratons. Cykelmotionisterne kan vælge mellem ruter for henholdsvis racercykler og mountainbikes, ligesom de mere søstærke kan tage vandvejen i kajak. Endelig er der også planlagt en guidet gåtur i Hals.
Der er masser af præmier på startnumrene samt på det amerikanske lotteri, som ligeledes er en del af arrangementet.
Tilmelding skal foretages senest den 1. oktober, og overskuddet går ubeskåret til kampagnen “Støt Brysterne”.