SuperJumperen er en populær attraktion. Foto: Brønderslev Handel
Det sker

Leg og oplevelser i byen til Go’ Aften Brønderslev

02. august 2021 kl. 12:00
SuperJumperen er en populær attraktion. Foto: Brønderslev Handel
Pjatklovnen Lillebror underholder med balloner. Foto: Brønderslev Handel
Det bliver også muligt at få en tur med hestevogn. Foto: Brønderslev Handel

Fredag 6. august holder butikkerne i Brønderslev det traditionsrige Go´Aften Brønderslev med åbent til kl. 22.00, og det bliver med sjove og hyggelige indslag i gaderne, omvandrende musik og ikke mindst masser af sjove indslag for børnene.

Byen bliver nemlig omdannet til et legeland. Det oplyser Brønderslev Handel i en pressemeddelelse.

- Der bliver placeret fire hoppeborge rundt om i gaderne, en lille karrusel, en oppustelig dartskive og så får vi en SuperJumper til byen, skriver de.

Handelschef Lars Bisgaard Andreasen oplyser, at SuperJumperen er en særdeles populær attraktion, hvor man bliver spændt fast og så kan hoppe rimelig højt på en trampolin.

Hoppeborgene, SuperJumperen og de andre attraktioner vil være opstillet fra kl. 14 til 22.

Klovn underholder

Det er også underholdning med Pjatklovnen Lillebror med til Go’Aften Brønderslev.

- Ballonklovnen Pjatklovnen Lillebror er børnenes ven, og han har altid god tid til at snakke med dem, oplyser Brønderslev Handel.

Han laver farvestrålende balloner og ballondyr samt små tryllenumre rundt i gaderne, så børn og barnlige sjæle nok skal få sig en god oplevelse.

- Vi har Legehelteløb i byen, og når der er masser af børn i byen, skal der naturligvis være børneunderholdning i byens gader, fortæller handelschef Lars Bisgaard Andreasen.

- Pjatklovnen Lillebror er en professionel børneunderholder der afleverer ballonerne med et smil og en lille sjov historie, så alle får en god oplevelse med hjem.

Man kan møde Pjatklovnen Lillebror i Brønderslevs gader fredag den 6. august i tidsrummet 18 – 21.

Legehelteløber er et familieløb på en eller tre kilometer, hvor det ikke drejer sig om at løbe hurtigst, men om at være med og have det sjovt, og hvor alle deltagere udstyres med heltebriller og heltekåber.

Tur med hestevogn

Det vil også være muligt at få en tur med hestevognen, som kører rundt i byen.

Der vil være stoppested i Bredgade, og en tur koster 20 kr. pr. person.

- Vi er rigtig glade for endnu engang at kunne tilbyde en rundtur med hestevognen, oplyser Lars Bisgaard Andreasen, der også peger på, at det efterhånden er en tradition at arrangementet krydres med mulighed for en tur med hestevognen, og at der er rift om at komme med på turene rundt i midtbyen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu