Billede beskrivelse

Kunstcentrets café omdannes til kreativt værksted

14. oktober 2022 kl. 11.00

I forbindelse med den aktuelle udstilling med textile fiber art og dansk kunsthåndværk ønsker Dronninglund Kunstcenter at give interesserede mulighed for at afprøve forskellige teknikker og materialer og omdanner derfor caféen til på udvalgte dage at fungere som broderi-, sy- og strikkecafé. Her kan man få råd og vejledning af professionelle tekstilkunstnere. Man må gerne tage sit eget håndarbejde med.

Billede beskrivelse

Flere kurser er allerede afviklet. Det gælder billedvævning med Beate Duramois, nålefilt med Anni Vink og broderi med Anne Marie Kastbjerg.

De kreative kurser fortsætter imidlertid resten af udstillingsperioden. Torsdag 20. oktober vender Anni Vink således tilbage og tilbyder nålefilt for børn og bedsteforældre. 25. oktober er der strikkecafé ved Lone Kjeldsen, 1. november vævning ved Bente Winther og endelig 8. november arbejdes der med patchwork og quilt under ledelse af Else-Inge Krogsgaard. Det er alle dage kl. 14.00 til 16.00 og foregår i Kunstcentrets Café.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste