Tirsdag aften står de vordende konfirmander i Vester Hassing Kirke bag en gospelkoncert. Foto: Allan Mortensen
Konfirmander synger gospel
Forældre, søskende og andre interesserede er inviteret til festlig koncert i kirken
VESTER HASSING: Der er efterhånden tradition for, at de vordende konfirmander i Vester Hassing Kirke leverer en gospelkoncert for forældre, søskende og andre interesserede. Det sker igen i år, og på tirsdag går det løs med en festlig koncert i kirken.
Forinden øver konfirmanderne hele eftermiddagen med korleder Joachim Hejslet Jørgensen.
Koncerten begynder klokken 19.