Billede beskrivelse

Kom til stand-up I BASaren

25. november 2023 kl. 08.00

Som julen nærmer sig, er der nok at tænke over og tage hånd om, men i BASaren i Nørregade synes de alligevel, at folk skal tage en pause fra juleræset for at se tre forskellige komikere på scenen mandag 4. december klokken 19, skriver de i en pressemeddelelse.

Og præsenterer programmet:

"Thomas Hartmann er en verbal-ekvilibrist i særklasse. Det er den rette betegnelse for en komiker, der som ingen anden formår at underholde om hverdagen i en strøm af intelligente og ustyrligt sjove betragtninger.

Det har gjort ham til en af de mest efterspurgte inden for stand-up i Danmark, både som komiker og tekstforfatter, og med sine 25 års erfaring tager han publikum i hånden, og tager dem med på en rejse ned af latterens landevej.

Billede beskrivelse

- Carsten Eskelund er en af favoritterne hos Comedyklubben, som Brønderslev Amatør Scene laver arrangementerne sammen med. Han elsker at snakke med publikum og har de mest besynderlige betragtninger på samfundet og hverdagen.

Eske er en legende, og senest har han spillet sit oneman show "Begrænset udsyn" for udsolgte sale over hele landet.

Valdemar Pustelnik er traditionen tro er aftenens vært, og han sørger for hygge og god stemning. Som komiker har Valdemar flere soloshows på cv'et og har som skuespiller medvirket i en række programmer på tv."

Billetter kan købes i døren fra kl. 18.00 eller i forsalg på www.basbio.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste