Billede beskrivelse

Kom til Elvis-aften med Flemming Retbøll

27. februar 2022 kl. 12.00

- Før Elvis var der ingenting.

Udsagnet er John Lennons og på mange måder sandt. Ingen revolutionerede som Elvis Presley rocken og poppen. I de 25 år han var aktiv frem til sin død i 1977 opnåede Elvis en berømmelse, der næppe er set lige. Kongen af rock n’ roll satte sig spor, som udødeliggjorde hans musik og som bidrager til en stadigt voksende fanskare over hele verden.

En af de danskere, der ved mest om Elvis, er TV2 Nords mangeårige, tidligere studievært, Flemming Retbøll. Den 14. marts lægger han vejen forbi Hou Borgerhus for netop at berette om sit forhold til Elvis og hans musik. Hou Menighedsråd og Hou Centerråd står bag foredraget, hvor Flemming Retbøll øser ud af sin store viden.

Han tager tilhørerne med på en musikalsk rejse, der også kommer forbi Sun-studierne i Memphis, hvor Elvis indspillede det meste af sin musik. Flemming Retbøll fortæller om den rigdom og berømmelse, der fulgte med succesen. Og om bagsiden af medaljen. Pillemisbruget og et ulykkeligt kærlighedsliv.

Det hele pakkes ind i en levende, varm og personlig skildring af The King som kun Flemming Retbøll kan levere den.

Arrangementet begynder kl. 19 og krydres med kaffe og brød.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste