Billede beskrivelse

Klub vil også tilbyde virtuel fodbold

25. oktober 2023 kl. 06.02

Hos Dronninglund Fodbold er der godt gang i fodboldspillet på græsbanerne, men DIF vil også gerne tilbyde e-Fodbold. Derfor inviterer klubben til FIFA-event onsdag 25. oktober i Dronninglund Hallens cafeteria klokken 17 til 20.

- Vi inviterer til EA SPORTS FC24 Release event, hvor vi viser og spiller det nye fodboldspil, fortæller klubbens formand, Flemming Kvist, der videre oplyser, at klubben denne aften vil fortælle nærmere om, hvilke e-Fodbold-hold klubben tilbyder. Der kommer trænere og repræsentanter fra DBU e-Fodbold/FIFA denne aften, så det vil være muligt at stille spørgsmål og måske arrangere en lille turnering med præmier.

Der er ingen tilmelding, så man møder bare op klokken 17. Det koster ikke noget at deltage, og klubben sørger for gratis aftensmad.

- Tag endelig dine venner fra skolen og klubben med. Vi glæder os til at byde velkommen til en aften fyldt med EA SPORTS FC24, lyder det fra Flemming Kvist.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste