Billede beskrivelse

Klar til Stafet for Livet i Brønderslev igen

08. februar 2022 kl. 15.00

Stafet for Livet 2022 har åbnet for tilmeldinger til årets stafet i Brønderslev. Det oplyser styregruppen for Stafet for Livet i Brønderslev i en pressemeddelelse.

Det kommer til at foregå i Rhododendronparken 18. og 19. juni, og arrangørerne betegner det som Danmarks Smukkeste Stafet.

Formand Lone Lønbro Jensen oplyser, at der er åbnet for tilmeldinger på hjemmesiden, og at det første hold allerede har tilmeldt sig.

- Vi glæder os derfor til atter at kunne invitere alle gamle hold og forhåbentlig også nye hold til Stafet i Rhododendronparken i 2022. Cancer har nemlig ikke holdt pause under coronaen, og der er stadig en prognose, som fortæller, at det er ca. hver tredje af os, der bliver ramt af kræft, og resten bliver pårørende, til en der er ramt, oplyser hun.

Stafet For Livet i Brønderslev blev aflyst på grund af corona de seneste to år.

- Efter aflysninger på grund af coronapandemien i såvel 2020 som i 2021 er vi nu glade for at være godt i gang med planlægningen af den kommende stafet, oplyser arrangørerne.

Billede beskrivelse

De peger også på, at de godt kunne bruge flere hjælpere. Interesserede kan melde sig hos Lone Lønbro Jensen inden næste møde i styregruppen, som finder sted 2. marts.

Alle interesserede kan komme og høre mere om det arbejde, der foregår i styregruppen og i de forskellige aktivitetsgrupper.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste