Borger9700 står bag, når der søndag er Sankt Hans fest i Rhododendronparken. Foto: Allan Mortensen/Expo Fotografi
Klar til bålfest: Her bliver der bingo, musik og båltale
BRØNDERSLEV: Borger9700 er på banen, når der søndag skal fejres Sankt Hans i Brønderslev. Det sker med et brag af en fest i Hedelund, hvor direktøren hos Museum for Forsyning og Bæredygtighed, Anne Provst leverer båltalen.
Det sker kl. 20, men allerede en time inden åbnes portene til en aften, hvor der er gratis entré. Tilmed fristes med både ansigtsmaling, poetry-slam og heksebingo. Ligeledes er der koncert med Dirty Frank på programmet.
Arrangørerne bidrager med salg af pølser og brød, øl, vand og vin. Desuden forestår Borger9700 udlejning af stole.