Julesang på højskolen
BRØNDERSLEV: I år fejrer elever fra Nordjyllands Idrætshøjskole julen med et arrangement med juleældresang. Eleverne vil dels optræde - dels være en del af fællesskabet, når julens glade sange skal synges.
Børnehavebørn vil gå i lucia-optog og julestemningen vil sprede sig i spisesalen, hvor alle er velkomne fredag 7. december kl. 14.30. Støttekredsen for NIH er arrangør og Else Højgaard Smidt står sammen med Marie Bjerring for ældresangen denne fredag eftermiddag.