Foto: Brønderslev Harmoniorkester
Det sker

Julekoncert med Brønderslev Harmoniorkester

03. december 2021 kl. 11:00

Brønderslev Harmoniorkester er klar med deres traditionsrige julekoncert, som finder sted 7. december kl. 19 på Brønderslev Gymnasium.

Orkestrets formand Søren Himmelstrup oplyser om koncerten:

- Koncerten er sammensat af to halvdele. En med traditionel musik og en halvdel, hvor vi garanterer, at vi slår igennem med kendte julemelodier. Som tidligere år har vi også fået hjælp fra Brønderslev Gymastikforening, som kommer med ”springnisser”.

De melder også, at Emilie Larsen vil synge egne numre og synge for på de fælles numre.

- Hele koncerten dirigeres som altid af vores muntre og oplagte dirigent Mogens B.B. Jensen, der styrer os gennem aftenen. Aftens konferencier er Lars Bisgaard, som fortæller små historier om de enkelte melodier. Her er teksten forfattet af Bente Nykjær.

- Vi håber, at mange vil deltage i koncerten, og vi glæder os til at hjælpe dig med at komme i den rette julestemning, skriver Søren Himmelstrup.

Billetter kan derfor købes ved indgangen. Der er nødvendigt med coronapas.

Nyeste