Johnni Olesen ved det nye julemærke, hvor motivet er sammensat af elementer fra de tre julemærker, Dronningen tidligere har tegnet.
Det sker

Johnni fra Hjallerup bag afsløring med Dronning Margrethe

08. november 2022 kl. 10:43

Johnni Olesen fra Hjallerup var i sidste uge inviteret til Københavns Rådhus for at være med til at afsløre det nye julemærke sammen med Dronning Margrethe.

- Det var en kæmpe oplevelse igen at være med til præsentationen af årets julemærke, fortæller Johnni efter hjemkomsten.

Julemærket 2022 er en dobbelt royal hyldest. Kunstner Niels Ditlev har på årets julemærke skabt et motiv, som både markerer Dronningens 50-års regeringsjubilæum og Fredensborg Slots 300-års jubilæum.

Dronningen var med ved afsløringen af det nye julemærke på Københavns Rådhus.

Kongehuset og julemærket har altid været tæt forbundne. Siden Dronning Louise prydede det første julemærke helt tilbage i 1904, har der med mellemrum været kongelige på julemærket. Hele tre gange har Dronningen tegnet motivet til julemærket. Derfor er det helt oplagt, at julemærket 2022 både markerer Dronningens regeringsjubilæum og Fredensborg Slots jubilæum.

Motivet er inspireret af de tre julemærker, som Dronningen har tegnet. i hhv. 1970, 2003 og 2015 kombineret med en illustration af Fredensborg Slot. Det har fået titlen ’En Julehilsen med Hjertet’.

Annonceret indhold

Nyeste