Hvorfor er der så mange unge, der har det svært?
Christian Hjortkjær sætter fokus på de unges udfordringer
Der er mange unge, der har det svært.
Og uanset om det er børn eller børnebørn, det handler om, så er vi nødt til at blive klogere på de tendenser, som vi ser omkring os, for ingen fortjener at mistrives.
Sådan lyder optakten til et aktuelt foredrag med højskolelærer Christian Hjortkjær, der sætter fokus på den unge generations udfordringer ved en foredragsaften i Sognegården i Brønderslev. Han har et analytisk blik på tidens præstationskultur, hvor godt ikke er godt nok. Aftenen er arrangeret af Højskoleforeningen Vendsyssel og Brønderslev Kirke og finder sted mandag 23. oktober kl. 19.30.
- Måske kan denne aften være en øjenåbner, så vi bliver klogere og får mere indsigt i, hvad der kan gøres for og med de unge. Og det er ikke kun en udfordring for de unge. Det er også en samfundsmæssig udfordring siger Henning Krabbe, der er bestyrelsesmedlem i Højskoleforeningen Vendsyssel og medlem af Brønderslev Menighedsråd.
Tidligere har også den adm. direktør i Topdanmark, Peter Hermann, udtrykt bekymring over omfanget af problemet - og han har advarer om, at samfundet ikke har råd til at stadig flere børn og unge mistrives, for det er jo de unge der fremover skal være bærende for velfærdssamfundet. Peter Hermann har i den forbindelse langet ud efter test og karakterer i skolen, de sociale medier og det store forventningspres. Topdanmarks har slev lavet en undersøgelse, der har vist en voldsom stigning i tilfælde af angst og depression blandt selskabets unge kunder.
- Så kom og høre foredraget om den store udfordring, der berører os alle, opfordrer Henning Krabbe.
Biletter til foredraget med Christian Hjortkær kan købes på hjemmesiderne for både Højskoleforeningen Vendsyssel og for Brønderslev Kirke - eller alternativt ved døren.