Hotel Transylvania i BAS
Børnefilm i biografen i Brønderslev
BRØNDERSLEV: BASbio i Brønderslev viser de tre søndage i uge 33, 34 og 35 filmen "Hotel Transylvania 3", alle dage klokken 16.
Filmen handler om en ferie med en monsterfamilie på et gigantisk krydstogtskib, hvor Drac kan få en fortjent sommerferie i stedet for at sørge for alle andres ferie på sit hotel.
Det ligner et perfekt cruise for Drac og hans venner, da de går ombord og nyder alle skibets mange tilbud.
Men drømmeferien bliver til et mareridt, da det går op for Mavis, at Drac er faldet for skibets mystiske kaptajn, Ericka, som skjuler en livsfarlig hemmelighed, der kan koste livet for alle monstre ombord.