Hør om Hans Pilgaards møde med den forbandede cancer
Kræftens Bekæmpelse - Dronninglund Lokalforening inviterer til en eftermiddag med oplæg fra Hans Pilgaard, hvor han tager udgangspunkt i sit eget møde med den forbandede cancer.
Det skriver Mathilde Kjerulf Ravn på vegne af foreningen.
Hans Pilgaard vil holde oplæg, hvorefter der åbnes for spørgsmål og dialog.
Han besøger Dronninglund i sin rolle som vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse for at snakke om at være ramt, at være i mørket og alligevel finde lyset samt om sine mål.
Nemlig at huske folk på, at der altid er håb, at man skal læne sig op ad nogen undervejs når man er bange og føler sig alene- Og at man skal huske den eller de pårørende - for det rammer éns ægtefælle/nærmeste lige så hårdt.
Dronninglund lokalforening er værter for arrangementet, der finder sted mandag 8. maj klokken 16-18 i Dronninglund Sognegård.
Efter oplæg og dialog med Hans Pilgaard afsluttes aftenen med, at der serveres håndmadder til de fremmødte. Der sættes i alt 100 billetter til salg.