Høj puls på stranden
21. juli er der motionsløb gennem naturskønne områder med skov, strand og eng
HOU: Er man til sand i skoene, våde sokker og høj puls, så er der gode grunde til at melde sig under fanerne, når der 21. juli er strandløb i Hou. Løbet skydes i gang klokken 11 på molen, hvor der også er mål.
Deltagerne kan vælge mellem to ruter på henholdsvis 5 og 10 kilometers længde. Begge ruter går gennem naturskønne områder med skov, strand og eng.
Der er mulighed for forplejning på molen.