Billede beskrivelse

Her kan du komme på halloween-march

20. oktober 2023 kl. 06.02

I et samarbejde med Johnni Olesen fra '24 timer i Hjallerup' inviterer Kunstcentret til Halloween-march 31. oktober kl. 17. Marchen foregår rundt om Kunstcentret, hvor ruten gøres lidt uhyggelig med overraskelser undervejs. En fortællegruppe vil undervejs sørge for uhyggen. Både børn og voksne opfordres til at komme udklædte for at gøre turen endnu mere spændende.

Efter en god halv times march er der mulighed for at få varm græskarsuppe, og der vil være halloween-slik til børnene i Kunstcenterets kælder.

Man kan allerede nu tilmelde sig turen enten gennem Dronninglund Kunstcenter eller direkte til '24 timer i Hjallerup'. Deltagergebyret er 50 kroner. Ønsker man suppe koster det ekstra 25 kroner. Deltagergebyret går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste