Hals Bådelaug skyder sæsonen i gang
Standerhejsning med kanonskud lørdag 6, april
HALS: ”Blæsten går frisk over Limfjordens vande” er obligatorisk, når Hals Bådelaug hvert forår hejser standeren for den nye sejlersæson. Det sker igen lørdag den 6. april, hvor klubben samtidig indvier de nyrenoverede toiletfaciliteter i Sejlerloftet på havnen i Hals.
Såvel moderniseringen som sæsonstarten markeres med salutering for enden af broen ud for klubhuset. Standerhejsningen finder sted kl. 11, og klubben opfordrer publikummer til at holde behørig afstand fra kanonerne og i øvrigt holde sig for ørerne. Skuddene varsles fra klubhuset.