Formanden for Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals, Jens Højer, stod for den officielle overrækkelse af de nye klubdragter. Han ses her som nummer to fra venstre. Foto: Allan Mortensen
Håndboldsamarbejde betyder ny klubdragt for lokal håndboldklub
VESTER HASSING: Samarbejdet mellem håndboldafdelingen i Vester Hassing GF og Gandrup-Holtet Håndbold er i denne sæson udvidet til at omfatte alle hold. De to afdelinger har derfor fundet frem til en ny fælles klubdragt, der for første gang var i brug ved hjemmestævnet forleden.
Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals har doneret 30.000 kr. til formålet, og således var fondens formand, Jens Højer, mødt op for at forestå en officiel overrækkelse. Han lod sig i samme forbindelse forevige i selskab med nogle af ungdomspillerne iført den flotte nye klubdragt.