Gymnaster viser kunnen
Forårsopvisning i Hou Borger- og Aktivitetshus lørdag 23. marts
HOU: Hou Borger- og Aktivitetshus danner ramme om begivenhederne, når gymnaster fra Ulsted og Hou lørdag 23. marts viser det bedste de har lært.
Forårsopvisningen bidrager med et indblik i aktiviteterne hos de to gymnastikafdelinger i den forgangne sæson. Fem hold er på gulvet ved en opvisning, der omfatter såvel rytmik og spring som forældre/barn-gymnastik.
Opvisningen begynder kl. 14.