Hals Marinekor leverer den musikalske underholdning ved grundlovsfesten i Ladegården. Foto: Allan Mortensen
Grundlovsfest i Ladegården
Lederen af Folkekirkens Hus holder talen, og Hals Marinekor synger for de fremmødte
HALS: Som traditionen foreskriver, danner Ladegården i Hals den 5. juni ramme om en grundlovsfest.
Henrik Thorngaard, leder af Folkekirkens Hus i Aalborg, leverer grundlovstalen på en dag, hvor der også er musikalsk underholdning og salg af fylde til ganen. Således gentager Hals Marinekor succesen fra i fjor med sang for de fremmødte. Ligeledes kan der købes pølser og brød, lagkage, kaffe, øl og vand.
Arrangementet begynder kl. 14.